Kalender for Topdanmark Hallen      

 

Kalender for kunstgræsbane              

 

Kalenderen for 2011/2012 er nu opdateret

Vedr.: Booking af trænings- og kamptider for sæson 2011/2012 i Topdanmark Hallen

Hallen udlejes på timebasis i hele timer. Dog kan der i spidsbelastninger tildeles halve timer for at tilgodese så mange klubber som muligt.

Lørdage og søndage prioriteres fortrinsvis til træningskampe eller stævner.

Hvis en klub måtte ønske at arrangere et stævne, så vær opmærksom på såvel de generelle regler som regler for særlig arrangementer.

Der er, i samarbejde med DBU, foretaget en prioritering af de hold, der ønsker at træne i hallen og på kunstgræsbanen. Således har DBU og DBU Sjællands egne aktiviteter og Superligahold den højeste prioritet.

Lejepriser og generelle bestemmelser – se omstående prisliste.

At der ved leje af hallen alene medfølger 1 omklædningsrum (kapacitet ca. 25-30 personer). Der kan forud bestilles ekstra omklædningsrum mod betaling af kr. 130, - + moms pr. lejeperiode af indtil 2 timer.

Booking af haltid er bindende, når der er modtaget en bekræftelse herpå. Ved afbooking hæfter lejer for lejebeløbet, såfremt det ikke lykkedes at genudleje perioden, dog betales der altid et administrationsgebyr på kr. 100,- excl. moms. Der faktureres månedsvis forud på én samlet faktura til de respektive klubber – Faktura fremsendes som udgangspunkt via email i pdf-format. Fakturabeløb skal være os i hænde før lejedato.

Når den endelig fordeling af haltider er på plads, vil det være muligt på Internettet www.topdanmarkhallen.dk at se, hvornår der er ledige timer, som kan bookes. 

Topdanmark Hallen råder også over en kunstgræsbane. Denne er fortrinsvis til brug for lokale klubber, men i det omfang at der er ledige tider, kan der bookes af udefrakommende klubber. Ledige tider vil fremgå på vores hjemmeside.

Såfremt din klub ønsker at booke tid i hallen til træning og/eller kampe - og ønsker at indgå i prioriteringsrækkefølgen, skal din bestilling være os i hænde snarest muligt og senest mandag d. 26. september 2011.

Send en mail til post@topdanmarkhallen.dk med ønsker om haltid, indeholdende klub navn, Klub hold og evt. række, opkrævningsadresse, tlf. nr., kontaktperson,  og e-mail adresse. Skriv gerne alternative dage/tider for at opnå større chance for at få en tid, der passer jer. Du vil i løbet af få dage modtage en bekræftelse på, at vi har modtaget din booking. Efter den prioriterede fordeling udsendes i oktober endelig accept via email på den tildelte tid.     

Det vil lette os og derved kommunikationen med klubberne, hvis al booking foregår pr. e-mail. 

 

Booking i indeværende uge skal ske senest dagen før af hensyn til koordinering.

KUN BOOKING AF HELE TIMER


Der tages forbehold for ledige tider, da bookinger ekspederes pr. mail i indkomne rækkefølge,
og kalenderen først bliver opdateret herefter.

Booking er først gældende, når der er modtaget en bekræftelse herpå pr. mail.

Der faktureres forud månedsvis, og lejen skal være indbetalt før lejedato.
Faktura fremsendes pr. mail.          

Bemærk venligst, at hallen skal forlades straks efter at lejeperioden udløber, og at lyset slukker ca. 15 min. efter endt lejeperiode.