Leje af Topdanmark Hallen og Kunstgræsbanen

 

Lejebestemmelser Priser Kalender

Booking af haltid er bindende og kan kun annulleres via mail.
Ved afbooking hæfter lejer for lejebeløbet og der betales altid et administrationsgebyr på kr. 75,00 excl. moms. pr. lejeperiode.
Såfremt der er mindre end 14 dage til lejedato, og det ikke lykkedes at genudleje perioden, hæfter lejer for hele lejebeløbet, 

Lejen faktureres løbende. Der betales månedligt forud eller efter aftale, og lejen skal være indbetalt, før hallen stilles til rådighed.

Lejeprisen omfatter brugen af Topdanmark Hallen til sportsaktiviteter incl. 1 omklædningsrum (plads til ca. 25-30 personer). Ekstra omklædningsrum til evt. kampe m.m. skal forudbestilles mod en merpris på kr. 130,00 + moms pr. lejeperiode af indtil 2 timer. Ekstra omklædningsrum, der ekstraordinært bliver stillet til rådighed af halvagten, vil ligeledes efterfølgende blive faktureret.

Omklædningsrummet kan ibrugtages 30 minutter før træningstids start og forlades i opryddet stand senest 30 minutter efter træningstids ophør. Bemærk lyset slukkes automatisk i hal og omklædningsrum efter lejetidens ophør.

Rygning i omklædningsrummene er forbudt.

Der må ikke medbringes glasflasker i Topdanmark Hallen eller i omklædningsrummene.

Brug af åben ild i hallen er strengt forbudt.

I hallen og på kunstgræsbanen må alene anvendes støvler til grusbane, støvler med faste knopper eller løbesko/gummisko (Ingen skrueknopper).

Til træning i hallen skal medbringes egne bolde og toppe. Der forefindes fire 7-mandsmål til brug på tværs af banen. Disse skal sættes på plads efter brug.

Det er ikke tilladt at flytte rundt på målene på kunstgræsbanen

Topdannmark Hallen hæfter ikke for tyveri af lejers ejendele.

Lejeprisen for Topdanmark Hallen er baseret på almindelig træning uden tilskuere og uden opkrævning af entre.

Ved leje til indtægtsgivende arrangementer eller andre arrangementer, der medfører tilskuere i hallen bortfalder de almindelige lejebestemmelser og særskilt lejeaftale skal forhandles.

Lejer er forpligtet til at forelægge arrangementer af f.eks. ovenstående karakter til Topdanmark Hallen til forudgående godkendelse/særlig aftale. Hvis der ønskes adgang til strøm, skal dette bestilles samtidig med booking og faktureres efter forbrug.

Træningskampe: Af hensyn til tavleopslag om omklædningsrum m.v. skal lejerklub meddele Topdanmark Hallen om spilletidspunkt og formodet modstander senest 8 dage før.