Nyheder

Vedr.: Booking af trænings- og kamptider for sæson 2011/2012 i Topdanmark Hallen

Så er det tid til at tænke på vintersæsonen, hvis din klub skal have optimale trænings- og kampforhold i løbet af vintersæsonen 2011-2012. Vi nævner her nogle generelle forhold i forbindelse med leje af Topdanmark Hallen:

bullet

Hallen udlejes på timebasis i hele timer. 

bullet

Lørdage og søndage prioriteres fortrinsvis til træningskampe eller stævner.

bullet

Hvis en klub måtte ønske at arrangere et stævne, så vær opmærksom på såvel de generelle regler som regler for særlig arrangementer.

bullet

Der er, i samarbejde med DBU, foretaget en prioritering af de hold, der ønsker at træne i hallen. Således har DBU og DBU Sjællands egne aktiviteter og Superligahold den højeste prioritet.

bullet

Lejepriser og generelle bestemmelser – se omstående prisliste.

bullet

At der ved leje af hallen alene medfølger 1 omklædningsrum (kapacitet ca. 25-30 personer). Der kan forud bestilles ekstra
omklædningsrum mod betaling af kr. 130, - + moms pr. lejeperiode af indtil 2 timer.

bullet

Booking af haltid er bindende, når der er modtaget en bekræftelse herpå. Ved afbooking hæfter lejer for lejebeløbet, såfremt det ikke lykkedes at genudleje perioden, dog skal der betales et administrationsgebyr på kr. 100,- excl. moms. Der faktureres månedsvis forud på én samlet faktura til de respektive klubber – Faktura fremsendes via email i pdf-format. Fakturabeløb skal være os i hænde før lejedato.

Vi får mange henvendelser fra trænere og holdledere angående bestilling af trænings- og kamp tider i hallen. En del giver udtryk for, at det er dårligt, at de ikke var blevet informeret. Hjælp os og jer selv. Orienter i klubben om, at det er nu muligheden for bestilling af tid igen er åben for den kommende sæson.

Når den endelig fordeling af haltider er på plads, kan ledige tider ses i kalenderen.

Fredage ligger fortsat i den billige prisgruppe 3.

Topdanmark Hallen råder også over en kunstgræsbane. Denne er fortrinsvis til brug for lokale klubber, men i det omfang at der er ledige tider, kan der bookes af udefrakommende klubber. Ledige tider vil fremgå på vores hjemmeside.

Såfremt din klub ønsker at booke tid i hallen til træning og/eller kampe - og ønsker at indgå i prioriteringsrækkefølgen, så skal din bestilling være os i hænde snarest muligt og senest d. 26. september 2011.

Send en mail til post@topdanmarkhallen.dk med ønsker om haltid, indeholdende klub navn, klubhold og evt. række, opkrævningsadresse, tlf. nr., kontaktperson, og e-mail adresse. Skriv gerne alternative dage/tider for at opnå større chance for at få en tid, der passer jer. Du vil i løbet af få dage modtage en bekræftelse på, at vi har modtaget din booking. Efter den prioriterede fordeling er foretaget, udsendes i oktober endelig accept via email på den tildelte tid.

Det vil lette os og derved kommunikationen med klubberne, hvis al booking foregår pr. e-mail. 

Kunstgræsbane

Topdanmark Hallen råder også over en kunstgræsbane beliggende ved Ballerup-Skovlunde Fodbolds klubhus (tidligere SIF).
Banen udlejes fortrinsvis til lokale klubber, men udefra kommende klubber kan leje ledige tider.